Gravid kvinde får fødselsmodnende behandling

Fødselsmodnende behandling

Fra graviditetsuge 37 tilbyder jeg fødselsmodnende behandling til dig, der ønsker at støtte kroppens naturlige forberedelse frem mod fødslen.

Fødselsmodning kan ikke bestemme, hvornår fødslen begynder, og behandlingen er ikke det samme som en medicinsk igangsættelse. Formålet er at skabe gode betingelser for kroppen gennem afspænding, bevægelighed, ro i nervesystemet og stimulation af udvalgte akupunktur- eller akupressurpunkter.

Behandlingen tilpasses dig, din graviditet og det, du har brug for den pågældende dag. Du kan blandt andet få hjælp til spændinger i ryg, lænd og bækken, uro, søvnbesvær, væske i kroppen eller behov for at lande mentalt før fødslen.

Hos mig, består en fødselsmodnende behandling af massage, let cupping, rebozo, akupunktur eller akupressur, som er populære teknikker, der anvendes i denne sammenhæng.

Hvad indeholder behandlingen?

Jeg kombinerer forskellige teknikker ud fra din krops behov.
En behandling kan bestå af:

  • fødselsmodnende akupunktur eller akupressur

  • blid massage

  • rebozo

  • let cupping

  • afspænding og støtte til nervesystemet

Du behøver ikke være tryg ved nåle for at få en fødselsmodnende behandling. Akupressur kan anvendes som alternativ til akupunktur.

Massage spiller en afgørende rolle i afslapning af kroppen og mindsker spændinger. Det kan hjælpe med at øge blodcirkulationen, løsne muskler og berolige den ventende mor.

Rebozo, et langt vævet tørklæde, anvendes til at udføre blide rystelser og bevægelser på den gravide kvindes krop. Rebozomassage påvirker ikke kun kroppen fysisk, men kan også have positive virkninger på det autonome nervesystem. De rytmiske bevægelser og berøringen under rebozomassage kan bidrage til at aktivere det parasympatiske nervesystem, hvilket fremmer afslapning og ro i kroppen. Dette kan være særligt gavnligt under graviditeten, da det kan hjælpe med at reducere stressniveauet og fremme en følelse af velvære hos den ventende mor. Samtidig kan det bidrage til at regulere hormonproduktionen og styrke forbindelsen mellem moderen og barnet.

Akupunktur kan anvendes fra uge 37 som en del af fødselsmodningen. Ved hjælp af fine nåle stimuleres udvalgte punkter med fokus på at skabe ro i nervesystemet, afhjælpe graviditetsgener og støtte kroppens naturlige forberedelse frem mod fødslen.
Hvis du ikke er så glad for nåle, kan der anvendes akupressur.

Akupressur involverer anvendelse af tryk på specifikke punkter på kroppen for at fremme fødselsmodning. Ved at stimulere disse punkter kan akupressur bidrage til at øge produktionen af oxytocin, et hormon der er vigtigt for fødselsprocessen.

Let cupping kan bruges til at løsne spændinger og ømhed, særligt omkring ryg, lænd og bækken. De blide sugekopper stimulerer vævet og blodcirkulationen og kan give en behagelig følelse af mere plads, bevægelighed og afspænding i kroppen.

Sammen udgør disse teknikker et værdifuldt redskabssæt for ikke-medicinsk fødselsmodning, der kan hjælpe den ventende mor med at forberede sig både fysisk og mentalt på den kommende fødsel.


Fødselsmodning kan bookes fra uge 37 som en enkelt behandling eller som et forløb frem mod termin. Et forløb giver mulighed for løbende at tilpasse behandlingen til kroppens udvikling og dine aktuelle behov.

Behandlingen foregår i min klinik i Gl. Lejre, tæt på Roskilde og med kort afstand fra blandt andet Holbæk og Ringsted.

Fødselsmodning som enkeltbehandling eller forløb

Behandlingen varer ca 1,5 time og koster 1050 kr.
Ønsker du et forløb er prisen 2500 kr. for 3 sessioner.