Akupunktur
Graviditeten er en periode med store forandringer i kroppen.
For nogle føles det let og ukompliceret – for andre kan kroppen begynde at larme mere undervejs.
I de sidste uger af graviditeten kan akupunktur også bruges som fødselsforberedende og fødselsmodnende behandling samt som støtte ved igangsættelse.
Efter fødslen kan behandlingen bruges som støtte til kroppens restitution, eksempelvis ved efterveer, spændinger, arvæv efter kejsersnit og generel regulering af kroppen efter graviditet og fødsel.
Jeg tilbyder akupunktur som en rolig og støttende behandling til gravide, hvor fokus er at understøtte kroppens egne processer og skabe mere balance og velvære gennem graviditeten.
Behandlingen kan blandt andet bruges som støtte ved:
kvalme
træthed og lav energi
uro i krop og sind
søvnudfordringer
mental uro og behov for regulering
spændinger og smerter i kroppen
bækken-, ryg- og lændegener
halsbrand
væske i kroppen og støtte til kredsløbet
karpaltunnelsyndrom
forstoppelse
hormonelle ubalancer
fertilitetsforløb
gentagne graviditetstab
generel fysisk eller mental overbelastning
Jo tidligere du reagerer, jo bedre kan kroppen støttes
Mange venter længe med at søge hjælp og håber, at kroppen selv finder ro igen. Men ofte er det lettere at støtte kroppen tidligt i graviditeten, inden generne når at sætte sig fast og påvirke søvn, energi og velvære i længere tid.
Tidlig og kontinuerlig støtte kan være med til at skabe mere overskud og bedre balance gennem graviditeten – både fysisk og mentalt.
For nogle giver en enkelt behandling god lindring, men et behandlingsforløb vil ofte give den tydeligste og mest stabile effekt over tid, fordi kroppen får mulighed for gradvist at arbejde med de forandringer, graviditeten bringer med sig.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen foregår i rolige omgivelser, hvor du ligger behageligt og afslappet under hele behandlingen.
Der anvendes tynde engangsnåle, som placeres udvalgte steder på kroppen.
Mange oplever en følelse af varme, tyngde, summen eller let prikken omkring nålene eller andre steder i kroppen. Det er helt normalt og ofte et tegn på, at kroppen reagerer på behandlingen.
Som gravid behandles du mere skånsomt, og nålene sidder derfor kun i kort tid.
Behandlingen kombineres ofte med let zoneterapi og kan ved behov suppleres med andre blide behandlingsteknikker, alt efter hvad kroppen kalder på den pågældende dag.
Efter behandlingen
Nogle føler sig afslappede og rolige efter en behandling, mens andre kan opleve træthed eller behov for mere hvile resten af dagen. Kroppen arbejder videre efter behandlingen, og derfor anbefaler jeg, at du tager det lidt mere roligt resten af dagen, drikker godt med væske og mærker efter, hvad din krop har brug for.
Tryghed og faglighed
Jeg er ikke uddannet akupunktør, men har taget efteruddannelse/kursus i akupunktur til gravide og fødende som supplement til mit øvrige arbejde med graviditet, fødsel og efterfødsel.
Min tilgang er altid forsigtig, nærværende og individuelt tilpasset, og behandlingen kombineres ved behov med min øvrige faglighed indenfor graviditet, kropsbehandling og nervesystem.