Stramt tungebånd

Måske har du smerter, når du ammer.
Måske fungerer amningen ikke, selvom du har prøvet mange forskellige råd.
Eller måske oplever du, at dit barn virker uroligt, spændt eller har svært ved at spise effektivt.

For nogle familier viser disse udfordringer sig at hænge sammen med et stramt tungebånd – eller andre mundmotoriske og funktionelle begrænsninger.

Stramt tungebånd er sjældent et enkelt problem

Stramt tungebånd er en kompleks problematik, som kan påvirke barnets måde at spise, bevæge sig og regulere sig på. For mange familier bliver amningen det første sted, hvor udfordringerne viser sig – men det betyder ikke nødvendigvis, at amningen i sig selv er problemet.

Når et spædbarn kæmper med at spise, er det ofte et tegn på, at den orale funktion – altså samspillet mellem tunge, læber, kæber, vejrtrækning og synkekoordination – ikke fungerer optimalt.

Derfor giver det sjældent mening at se isoleret på ét bånd eller én teknik.

Vurdering af stramt tungebånd og læbebånd og hjælp til videre plan. Stramt tungebånd Lejre. Stramt tungebånd Roskilde

Tegn, der kan give anledning til at se nærmere på mundfunktionen

Nogle familier oplever blandt andet:

  • smerter og sår hos mor under amning

  • at barnet hopper af og på brystet

  • kliklyde under amning

  • meget lange eller kaotiske amninger

  • at barnet falder i søvn uden at spise effektivt

  • hyppige måltider uden tydelig mæthed

  • uro eller spændinger i barnets krop

  • reflukslignende symptomer

  • langsom eller stagnerende vægtøgning

  • åben mund under søvn eller snorken

Disse tegn kan have flere årsager og skal altid ses i sammenhæng med barnets samlede funktion og trivsel.

Det handler ikke kun om mad


Når et barn har nedsat mundfunktion, kan det få betydning langt ud over selve spisningen.
Det kan påvirke vejrtrækning, søvn, kranie- og kæbeudvikling, kropsholdning og barnets evne til at regulere sig selv.

Derfor er det vigtigt at tage problematikken alvorligt – uden at forsimple den.

Flaske kan i nogle tilfælde være en nødvendig løsning, men den løser sjældent den underliggende funktionelle udfordring. Den kan kompensere, men ikke fjerne spændinger eller bevægemæssige begrænsninger i barnets krop og mund.

Vurdering af stramt tungebånd i Lejre og Roskilde.

Klip er ikke altid løsningen – og sjældent hele løsningen

Et klip af tungebåndet kan være relevant i nogle forløb, men det er sjældent et quickfix.
Funktion ændres ikke alene ved at fjerne et bånd.

For mange børn kræver det:

  • kropslig afspænding

  • støtte til mundmotorik

  • tid, gentagelse og tålmodighed

  • aktivt samarbejde med forældrene

  • ofte tværfaglig indsats

Kropslig behandling, mundmotorisk træning og vejledning skal spille sammen. Vi kan ikke klippe os ud af et funktionelt problem – vi skal støtte barnets evne til at bruge sin krop og mund på nye måder.

Det er et forløb. Ikke en enkeltstående løsning.

Tidlig støtte gør en forskel

Spædbarnets nervesystem og kraniestrukturer er i de første måneder særligt plastiske og modtagelige for støtte. Jo tidligere vi arbejder med funktion og regulering, desto lettere er det ofte at skabe forandring.

Venter vi, kan udfordringerne i nogle tilfælde vise sig senere som problemer med søvn, vejrtrækning, kæbeudvikling, tandstilling, kropsholdning eller selvregulering.

En samlet faglig tilgang

Når jeg møder familier med mistanke om stramt tungebånd, starter jeg ikke med at konkludere – men med at forstå.

Vurdering af mundmotorik og tungebånd indgår derfor altid som en del af en samlet faglig vurdering, hvor barnets funktion, krop, regulering og samspil ses i helhed.

Det indebærer ikke altid et klip.
Og det indebærer aldrig, at én løsning står alene.