Flaskegivning skal også kunne fungere
– få hjælp til rolige og trygge måltider

Når en baby får flaske, forventer mange, at det bare fungerer. Men for nogle familier bliver måltiderne alligevel præget af uro, luft i maven eller en baby, der kæmper med at spise.

Måske tager måltiderne lang tid. Måske glider mælken ud af munden, eller din baby virker frustreret undervejs. Nogle babyer bliver hurtigt trætte, andre sluger luft eller virker utilpasse efter måltidet.

Det kan være både frustrerende og bekymrende – men du behøver ikke stå alene med det.

Jeg hjælper jer med at finde ud af, hvad der påvirker måltiderne, og hvordan de kan blive roligere og mere velfungerende for både baby og forældre.

Hvad kan jeg hjælpe jer med?

Teknik og tempo ved flaskegivning
Hvordan du holder din baby, styrer tempoet og giver pauser, så barnet bedre kan følge med under måltidet.

Valg af flaskesut
Der findes mange typer sutter, og nogle passer bedre til barnets mundfunktion end andre. Vi finder det, der fungerer bedst for jeres baby.

Baby der sluger luft eller bliver urolig under måltidet
Hvis din baby klikker, hoster, spænder op eller virker utilpas under flaskegivning.

Baby der har svært ved at spise effektivt
Nogle babyer bliver hurtigt trætte, falder i søvn under måltidet eller bruger lang tid på at spise.

Spændinger i kroppen
Spændinger i kæbe, nakke eller krop kan påvirke barnets evne til at spise. Her kan blid kropsbehandling hjælpe kroppen til mere ro og bedre funktion.

Opfølgning og sparring
Nogle gange kræver det lidt justeringer undervejs. Derfor kan du også få opfølgning, hvis der er behov for det.