Doulaforløb


Vil du have din helt egen tryghedsperson igennem hele dit graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb?

Som jeres doula vil jeg støtte jer igennem graviditet, fødsel og efterfødselstid. Jeg lytter til jer og jeres behov og ønsker for fødslen af jeres barn. 

Som jeres doula står jeg til rådighed med viden og erfaring, omsorg og ro. Og jeg er jeres omsorgsperson! En doula overtager ikke jeres fødsel, men har sans for, hvornår der er brug for hende, og hvornår hun skal trække sig tilbage og lade jer to være et par, på vej mod at blive forældre.

Som doula overtager jeg ikke jordemoderens rolle, men jeg er med jer, som jeres pårørende og en ekstra ressource, igennem graviditeten, hele fødslen og tiden efter. 

I et doulaforløb tilbyder jeg følgende:

  • 3 besøg inden fødslen

    • Fødselsforberedende samtaler

    • Mulighed for rebozomassage eller anden behandling

  • Hele fødslen. Jeg bliver indtil I er trygge (fri kontakt døgnet rundt, fra uge 38-42)

  • Barselsbesøg ved behov i første uge efter fødslen.

  • 1 besøg postpartum

  • Kompetent ammevejledning (Certificeret ammespecialist CBS)

  • Hjælp til spædbarnspleje, babyzoneterapi, at finde sig til rette som ny familie etc.

  • Telefon, sms, mail igennem hele forløbet

Jeg dækker det meste af sjælland, dog helst omkring 1 time fra Lejre/Roskilde.

Et doulaforløb koster 13500,- og kan betales i rater.

Ønsker du kun brudstykker af doulaforløbet, kan det sagtens lade sig gøre. Kontakt mig og fortæl mig hvad dine ønsker og behov er, og så finder vi en løsning

NB!
Du kan leje fødekar hos mig for 500,-
Jeg har et La Bassine Professionel med luft- og vandpumpe til udlejning.
Underlag, liner og vandslange står du selv for.
Tilbageleveres rengjort.