Louise Nabe

Herunder finder du en god håndfuld dygtige og inspirerende kvinder, som jeg har stor respekt for. 
Mangler du hjælp til det ene eller det andet, så tag lige et kig på disse kvinder, og se om ikke de kan hjælpe dig videre. Jeg giver dem alle mine varmeste anbefalinger.

Vibe Wested

Vibe Wested

Jeg hedder Vibe Wested, og min altoverskyggende interesse er sundhed forstået i et meget bredt perspektiv.
Det vil sige, at sundhed ikke kun handler om vores fysiske krop, men i lige så høj grad vores mentale, sociale og åndelige sundhed.

Jeg tilbyder individuelle konsultationer og forløb samt online forløb – alle sammen med henblik på at hjælpe dig til at opnå balance og sundhed i dit liv.

Udgangspunktet for mit arbejde er, at hvert menneske er unikt, og at virkemidlerne til at opnå optimal sundhed og balance derfor også er forskellige.

http://www.vibewested.dk

Anna Ørtved

Anna Ørtved

Jeg hedder Anna Ørtved og jeg ejer og driver kiddiezonen, som primært tilbyder zoneterapi til børn og babyer hjemme hos jer. For mig, er det et helt naturligt valg, at have specialiseret mig i behandling af børn og babyer. Dels fordi jeg elsker babyer og børn – men også fordi jeg har altid haft en særlig god connection med børn, og det er også netop derfor jeg altid har arbejdet med børn professionelt.

Da jeg fik Victoria (2003) og Lucas (2005), blev jeg meget interesseret i at følge den naturlige og rene vej, på alle sundhedsmæssige planer – dog uden at være helt fanatisk omkring det.

Siden da har jeg udelukkende været udkørende zoneterapuet, som kører fra hjem til hjem og behandler børn og familier på hele Sjælland.

http://www.kiddiezonen.dk

Rikkeliva

Rikkeliva Holm

Rikkeliva er uddannet naturmedicinsk terapeut, ernæringsvejleder, Certified GAPS Practitioner, DNA Life behandler og Holistic Detox Therapist & Coach. Hun er gift med Mads og er mor til Bella fra 2011 og Viola fra 2015.

Rikkeliva hjælper børn og voksne i sin klinik til større sundhed og velvære. Hun har specialiseret sig i babyer, børn, gravide og mødre og har stort kendskab til de særlige sundhedsmæssige udfordringer, der kan være i de første år af et barns liv. Hendes kernekompetencer ligger indenfor den funktionelle medicin og nutrigenomics, der inddrager den nyeste viden indenfor epigenetik og hvordan vi med livsstilsændringer kan påvirke vores gener. Hun arbejder bl.a. med at analysere gentests og udarbejde individuelle planer ud fra disse.

SPECIALE I BØRN MED SÆRLIGE BEHOV

Herudover er Rikkeliva specialist inden for børn med specielle behov – autisme, ADHD, indlæringsvanskeligheder, sensitive og signalstærke børn. Hun har arbejdet som folkeskolelærer på flere specialskoler for børn med diagnoser inden for autismespektret samt deltaget i flere kurser om pædagogik, kommunikation og læring for børn med autisme (bl.a. TEACH og PECS).

http://www.rikkeliva.com

Stine Larsen/Økovegetaren

Økovegetaren

Jeg hedder Stine Larsen, er 37 år og grundlægger af Økovegetaren.

Jeg har lavet denne blog til dig som gerne vil prøve noget nyt og lækkert uden at det skal tage flere timer at lave lækkert og velsmagende mad.

Jeg er selv vegetar, hvilket jeg blev pga ubalance i min krop herunder i maven. For mig er det som om alt faldt på plads da jeg blev vegetar for 4 år siden.

Men denne side er bestemt også til dig som spiser kød men som bare har lyst til at snuse til nogle andre retter hvor kødet ikke er i centrum.

http://www.økovegetaren.dk

Katrine Enemark

Katrine Enemark

Er uddannet åndedrætsterapeut og psykoterapeut, dertil arbejder hun med sang og er korleder. Hun har siden 2006 modtaget klienter, lavet gruppeterapi samt undervist og uddannet åndedrætsterapeuter i Danmark. Hun er en yderst erfaren terapeut. Hun er gift og bor i Hillerød med sin mand og deres 3 børn.

https://www.åndedrætsterapiskolen.dk

Camille Viktoria

Camille Viktoria

Journey terapi er en blid og effektiv metode til at komme i kontakt med følelser. Det kræver intet andet, end at du tør åbne dig op for at mærke de følelser, du har haft undertrykt eller undgået. Journey terapi bygger på, at vi mærker følelser i stedet for at forsøge at få dem til at forsvinde.

Når du tør mærke dine følelser, kan du give slip på de følelsesmæssige og fysiske problemer, blokeringerne har medført.

Det er ikke vigtigt, om du bærer på store traumer fra overgreb, svigt eller chok – eller om du blot hele livet har døjet med ked-af-det-hed, følelsen af at være udenfor, for meget/for lidt, eller noget helt andet.

Journey terapi kan hjælpe dig til at acceptere og turde mærke de følelser, du har haft undertrykt og undgået at mærke.

http://www.camilleviktoria.dk